Spring til hovedindhold
Kasper Stück

Tilbud: Simpel webshop-migrering til Shopify

Struktureret migrering af din webshop til Shopify. Få flyttet de aftalte produkter og kollektioner med feltmapping, redirects, test og opfølgning.

Kasper Stück

En migrering er mere end at flytte data

De fleste tænker på en platformmigrering som en teknisk øvelse: Flyt produkter fra A til B, og så kører det. Men virkeligheden er, at din webshop har opbygget værdi over tid - organisk trafik, Google-placeringer, URL’er der rangerer, og kunder der finder dig gennem søgning.

Forkerte redirects, manglende metadata eller ændringer i indhold kan påvirke trafikken. Derfor omfatter mit arbejde kortlægning, test og opfølgning på de aftalte sider. Det reducerer risikoen og gør fejl lettere at opdage og rette.


Rådgivning og sparring hele vejen

Du får ikke bare en teknisk migrering. Du får en sparringspartner fra første kontakt til du er godt i gang på den nye platform.

En migrering er en samarbejdsøvelse. Jeg kender Shopify og den tekniske del af processen - men du kender din webshop. Du ved hvilke felter der er custom, hvilke arbejdsgange der er kritiske, og hvad der egentlig bruges i dagligdagen. Det kan jeg ikke gætte mig til udefra. Derfor er din viden lige så vigtig som den tekniske udførelse.

Før start gennemgår jeg din nuværende shop sammen med dig. Hvilke data er vigtige? Hvilke felter er standard, og hvilke er tilpasset? Er der noget i din nuværende platform der ikke giver mening at tage med? Jeg stiller spørgsmålene - du har svarene. Jeg hjælper dig med at sortere og prioritere, så du ikke betaler for at flytte data du alligevel ikke bruger.

Undervejs gennemgår jeg sammenhængen mellem de gamle og nye felter med dig. Du ser, hvad der overføres, og hvordan det vises i Shopify. Hvis noget ikke passer, afklarer jeg løsningen med dig, før den endelige migrering gennemføres.

Efter lancering får du support til den nye platform. Hvordan gør du det, du plejede, i Shopify? Hvad er den nye arbejdsgang for X? Jeg hjælper dig med at finde fodfæste, så du ikke står alene med en ny platform og en masse ubesvarede spørgsmål. Derudover følger jeg op på redirects, crawl-fejl i Google Search Console og alt andet der kræver justering.


Ingen to platforme er ens

En af de ting der overrasker flest ved et platformskifte er, hvor forskellige systemerne faktisk er under overfladen.

Felter der hedder det samme i din nuværende platform og i Shopify, opfører sig ikke nødvendigvis ens. Noget funktionalitet findes slet ikke i det nye system. Og noget af det du er vant til, skal løses på en helt anden måde.

Typiske forskelle jeg hjælper dig med at navigere:

  • Felter, der ikke kan overføres direkte. Din nuværende platform har måske felter til brands, leverandører eller specialattributter der ikke har et direkte modstykke i Shopify. Nogle af dem er custom - og det er ofte dig der ved det, ikke mig. Jeg gennemgår forskellene med dig og finder den bedste løsning inden for Shopifys standardrammer.
  • Funktioner, der virker anderledes. Kategoritræer, filtrering, rabatstrukturer og lagerhåndtering fungerer forskelligt fra platform til platform. Det der var ét klik i dit gamle system, kræver måske en anden tilgang i Shopify.
  • Begrænsninger i det nye system. Shopify har sine styrker, men også sine begrænsninger. Jeg siger det som det er - og hjælper dig med at finde en løsning der virker, i stedet for at du opdager det selv efter lancering.

Det er her samarbejdet og rådgivningen gør den største forskel. Teknisk kan de fleste flytte data. Men at forstå hvad der er standard og hvad der er tilpasset i din nuværende shop, og hvad det betyder for den nye platform - det kræver din viden om den daglige drift.


SEO før og efter migreringen

Det vigtigste ved en migrering er det, de fleste overser: at bevare den organiske trafik du allerede har.

Dine produkter og kollektioner har URL’er der rangerer i Google. Dine sider har meta-titler og beskrivelser der er optimeret over tid. Det er reel værdi - og den skal med over.

Jeg håndterer det ved at:

  • Kortlægge alle eksisterende URL’er og matche dem til de nye Shopify-URL’er
  • Implementere 301-redirects for hver eneste relevant URL, så Google og dine kunder lander det rigtige sted
  • Overføre SEO-metadata på produkt- og kollektionsniveau (meta-titel, meta-beskrivelse, handles)
  • Følge op efter lancering via Google Search Console for at fange crawl-fejl og justere redirects der ikke rammer rigtigt

Målet er at bevare relevant indhold og gøre overgangen forståelig for kunder og søgemaskiner. Placeringer og trafik kan ændre sig ved et platformskifte og kan ikke garanteres.


Brødkrummer tilpasset din webshop

Ud over selve migreringen implementerer jeg en tilpasset brødkrummesti, bygget til dit Shopify-tema og baseret på din eksisterende menustruktur.

Brødkrummer viser kundens placering i webshoppen og giver en vej tilbage til relevante kategorier. Stien skal afspejle den valgte struktur og passe til temaet.

Hvad det betyder for din synlighed:

  • En tydelig struktur. Brødkrummer forbinder relevante kategorier og produkter og gør det lettere at navigere mellem dem.
  • Mulighed for visning i søgeresultater. Strukturerede data kan understøtte søgemaskinens forståelse af stien. Visning og klikrate kan ikke garanteres.
  • Strukturerede data. Jeg tilføjer BreadcrumbList i JSON-LD og kontrollerer, at oplysningerne svarer til den synlige brødkrummesti.

Løsningen bygges specifikt til din menustruktur og dit tema - det er ikke en standard-app, men en tilpasset implementering der passer præcis til din shop.


Den tekniske migrering

Migreringen gennemføres inden for Shopifys standardfunktionalitet. Dine data overføres til Shopifys standardfelter - og hvor felter ikke mapper direkte, afklarer jeg en løsning med dig inden for standardrammerne. Ud over den beskrevne brødkrummesti omfatter aftalen ikke specialudvikling. Eventuelle tillæg aftales særskilt.

  • Platform: Shopify (1 shop)
  • Metode: Import via Matrixify-appen
  • Tilgang: Struktureret, teknisk korrekt overførsel med fokus på datakonsistens

Hvad der migreres

1. Produkter

Produkter og varianter importeres via Matrixify-appen. Sammenhængen mellem kildefelter og Shopifys standardfelter gennemgås og godkendes før import.

I denne aftale anvendes et aktivt Matrixify Enterprise-abonnement, som betales af dig.

Følgende felter migreres:

ProduktVariant
Slug / HandleTitel / Options
TitelSKU
BeskrivelseStregkode (barcode)
BillederKostpris
MetatitelVægt
MetabeskrivelsePris
Tilbudspris
Lagerantal (1 lagerlokation)

Følgende indhold overføres ikke:

  • Sider og blogindlæg
  • Gavekort og rabatkoder
  • Brands og bundles
  • Relaterede produkter og upsell-produkter
  • Særlige felter og metafelter

2. Kollektioner

Kollektioner og kategorier importeres via Matrixify-appen.

Kollektion (Shopify standard)Ikke inkluderet
TitelHierarki og kategoritræer
Handle / SlugTilpassede skabeloner
BeskrivelseMetafelter
SEO-titelTilpasset logik og scripts
SEO-beskrivelseManuelle tilsidesættelser
Billede (1 billede)

3. Redirects og SEO-overførsel

  • Eksisterende URL’er kortlægges og matches til nye Shopify-URL’er
  • Mapping foretages på baggrund af entydige felter som produkt- og kollektionshandles
  • 301-redirects implementeres i Shopify for alle relevante URL’er
  • Efter lancering følger jeg op via Google Search Console med fokus på crawl-fejl og redirect-justeringer

Afgrænsninger

  • Migreringen gennemføres inden for Shopifys standardfunktionalitet
  • Data overføres til Shopifys standardfelter. Hvor felter ikke mapper direkte, rådgiver jeg om den bedste løsning inden for standardrammerne
  • Eventuelle behov ud over denne afgrænsning (specialudvikling, apps, integrationer) håndteres som særskilt projekt

Dit ansvar

  • Validering af mapping: Jeg gennemgår feltmapping sammen med dig, så du er sikker på at de rigtige data overføres. Du er med til at validere undervejs
  • Datagrundlag: Dine eksisterende data skal være korrekt og opdateret. Eventuelle fejl eller mangler i den nuværende platform skal håndteres inden migreringen
  • Prioritering og godkendelse: Du prioriterer felter og godkender den endelige mapping, inden jeg starter migreringen

Fortæl mig om dit projekt

  • Østre Alle 102
    9000 Aalborg
    Danmark

Kontakt mig

Få praktiske e-handelstips direkte i din indbakke

Jeg deler erfaringer om Shopify, integrationer og tekniske valg i webshops.